Efter 13 fantastiske år hos Chagall har vi desværre den nyhed, at Sanne stopper som frisør og hos os og i faget generelt.
Frisørfaget er både kreativt og krævende, og efter mange år i branchen har Sanne valgt at søge nye udfordringer i en anden retning.
Vi vil savne hende meget – både som kollega og som en vigtig del af Chagall. Vi er dybt taknemmelige for alle de skønne år, vi har haft sammen, og for det store engagement, varme væsen og faglige dygtighed, Sanne altid har mødt både kunder og kolleger med.
Vi ved, at mange af jer har haft Sanne som jeres faste frisør i mange år, og vi står selvfølgelig klar til at hjælpe jer videre hos en af os andre i salonen.
Tak til Sanne – og tak til jer kunder for jeres forståelse og fortsatte opbakning.
De bedste hilsner
Carina, Anja og Rebecca